Skip to main content.

This page’s menu:

Smerter i knæ - knæet

Smerter i knæ kan skyldes mange forskellige ting. Du kan have været ude for et uheld, der er skyld i at du pådrager dig en skade i knæet eller en overbelastning kan være skyld i smerterne.

Knæet er et kompliceret led, som belastes meget idet det bærer kropsvægten i alle stående aktiviteter. Leddet er heldigvis "konstrueret" til at kunne klare en stor belastning. Men ved overvægt eller belastning gennem hårdt fysisk arbejde kan leddet slides.

Ofte ses det også at knæet ved en kraftig påvirkning (f.eks. et styrt på ski, eller under kontaktsport) beskadiges så strukturer som ledbånd, menisk eller ledbrusk ødelægges.

^ ⇑ ^

Akut skade

En akut skade i knæet kan opstå i mange forskellige situationer (f.eks. styrt på en cykel, fald under fysisk aktivitet eller andet). Smerterne vil oftest opstå pludseligt i det øjeblik du kommer til skade, men de kan også først vise sig i timerne efter når hævelsen knæet kommer. Det er vigtigt at skaden behandles korrekt for at mindske komplikationerne i forløbet efter skaden. Sørg altid for at komprimere knæet (lægge elastisk bind cirkulært om knæet) samt at lægge is oven på denne kompression i intervaller af ca. 15 min. Søg læge for at få klarlagt skadens omfang.

Skaden kan skyldes en fuld eller delvis overrivning af ledbånd i knæet f.eks. korsbåndene. I dette tilfælde vil man i starten se hævelse i knæet og senere føle en løshed i knæet. Dvs. at man har svært ved at styre det under vægtbærende funktioner som gang, trappegang og lignende. Har man sprunget det forreste korsbånd vil man typisk have svært ved at styre knæet under trappegang ned ad trappen og har man skadet det bagerste korsbånd vil man typisk have problemer op ad trappen. Korsbåndet behøver ikke være fuldstændig sprunget for at have disse problemer. Ved en delvis læsion af ledbåndet ses også ofte løshed knæet. I forbindelse med en korsbåndsskade, kan der også være sket en skade på ledbåndene på siderne af knæet, hvilket kan undersøges i en test af læge eller fysioterapeut.

Menisken, der er en bruskskive liggende som to halvmåner i hver side mellem lårbensknoglen og skinnebenet, kan også være beskadiget. Man kan have pådraget sig en revne i menisken eller revet en del af den løs fra dens tilhæftning. Ved en sådan type skade vil man i efterforløbet ofte have problemer med låsningstendens i knæet, dvs. at knæet sætter sig fast i en bestemt stilling. Dette er meget smertefuldt og nogle må "knække" knæet på plads for at få det i bevægelse igen. Det kan også give en smæld i knæet under bevægelse, som om der lige er "et punkt" man skal over for at kunne udføre bevægelsen. Ved udtalt skade på menisken kan man under en kikkertoperation "lappe" menisken med en såkaldt "pil".

Lægen og fysioterapeuten kan lave en række test af knæet, som kan give en idé om hvilke strukturer der måtte være beskadiget, men en scanning eller kikkertundersøgelse kan være nødvendig for at slå dette helt fast.

^ ⇑ ^

Overbelastningsskade

Denne type skader viser sig ofte langsomt.
Dvs. smerterne kommer periodevis i mindre intervaller i starten senere længere intervaller. De kan provokeres ved særlige aktiviteter, f.eks. løb, trappegang eller lign. For at sætte den rette diagnose er det vigtigt at du kan beskrive smerterne og give et billede på hvordan smerterne provokeres. Der kan tages billede af knæet enten ved røntgen eller scanning, som kan be- eller afkræfte en diagnose. Typiske skader af denne karakter er slidgigt i knæet - altså slidtage på ledbrusken og i særlig slem grad også på knoglevævet.
Den firehovede knæstrækker er, som navnet fortæller, den muskel der strækker knæet,
og musklen er delt op i fire muskelhoveder. Ved asymmetri i funktionen af disse fire muskler f.eks. hvis musklerne ude på siden af lårbenet og knæet er stærkere end dem på indersiden, kan man pådrage sig et slid på knæskallens bagside. Diagnosen hedder condromallacia og ses hyppigt hos unge piger Smerterne lokaliseres foran på knæet og fremtræder både i hvile og under aktivitet. Her er det vigtigt først at få genoptrænet lårmusklen symmetrisk ved at gøre musklen på indersiden stærkere. Er der opstået slidtage bag på knæskallen gør man sjældent noget ved det, men er der et meget skævt træk i knæskallen, kan man foretage en operation, som bevirker at musklens trækretning på knæskallen bliver mindre belastende for denne.
Har du haft ondt i knæet over en længere periode,
kan det være en god ide at konsultere din egen læge. Han vil vurdere omfanget og evt. henvise til en fysioterapeut.
^ ⇑ ^

Genoptræning

Har man problemer med knæet kan man med fordel træne strukturerne omkring knæet samt funktionerne af knæet. Forud for sådan en træning er det vigtigt at, der er lavet en grundig undersøgelse af knæet. Dette kan ske hos lægen og fysioterapeuten. Man undersøger strukturerne i og omkring knæet samt funktioner som bevægelighed, stabilitet og styrke. Dette giver et billede af hvad der skal sættes ind med i træningen.

Gennem træningen skal funktionerne af knæet genoprettes og evt. smerter kan måske lindres herved. Ved de fleste knæ-problematikker er det en god ide at cykle på en kondicykel med let til moderat belastning for at sikre en god blodcirkulation i knæet.