Skuldersmerter - Problemer med skulder

Skuldersmerter - Problemer med skulder

Skuldersmerter - Problemer med skulder

Mange mennesker har eller har haft problemer i skulderen over en længere periode.

Problemet kan være smerter i eller omkring skulderen evt. fuldt af bevægeindskrænkning i leddet. Dette viser sig ved, at man bliver besværet, når man skal have jakken på, lukke en dør bag sig eller nå noget på øverste hylde!

Mange går lang tid med sådanne problemer og tænker ved sig selv at det gør nok væk på et tidspunkt, men jo længere tid man går med problemet des sværere kan være at slippe af med det igen. Derfor skal man reagerer på smerter eller indskrænket bevægelighed i skulderen inden for en måned, efter man registrerer symptomerne. Dette gør det lettere at komme sig over problemet.

^ ⇑ ^

Opbygningen af skulderen

Selve skulderleddet består af et skulderbælte (skulderbladet og kravebenet) og en overarmsknogle. Denne udgør ledhovedet, som danner led en ledflade på siden af skulderbladet. Ledfladen er knap 1½ cm. i diameteren, hvorimod ledhovedet har en diameter på ca. tre cm. Denne uligevægt viser, hvor vigtigt det er, at der er nogle strukturer omkring leddet som stabiliserer. Så snart vi bærer noget i armene, giver det et direkte pres på skulderleddet, hvilket øger kravet til musklerne samt de andre strukturer omkring skulderen.

Da skulderbladet danner ledfladen i leddet, har skulderbladets position en meget vigtig rolle for belastningen af leddet. En dårlig holdning i rygsøjlen vil have indvirkning på skulderbladets position. Tyngdekraften påvirker os i nedadgående retning, hvilket betyder at vi "falder sammen" og skuldrene trækkes fremefter. Ledfladen på skulderbladet ændres hermed og den muskulære balance omkring leddet påvirkes. Vore dagligdagsbevægelser foregår dog stadig, hvor de altid har gjort, nemlig lige foran kroppen, hvilket giver en uhensigtsmæssig belastning af skulderleddet samt en dysfunktion i muskulaturen omkring skulderen.

^ ⇑ ^

Symptomer på overbelastning af skulderen

Smerterne kan variere meget fra person til person.
Dårlige pladsforhold i skulderleddet mellem overarmsknoglen og skulderhalvtaget (acromion) bevirker, at en sene samt en slimsæk kommer i klemme i leddet. Dette viser sig ofte ved, at man i bevægelsen af armen ud til siden mærker en smerte midt i bevægebanen, når armen kommer op i skulderhøjde. Kraftigere bevægeindskrænkninger kan dog også vise sig.
Men en betændelsestilstand i strukturerne kan være tegn på,
at kroppen forsøger at kompensere for trykket, ved at danne en såkaldt inflammation. En inflammation viser sig ved varme, smerte, hævelse og evt. rødme. Da strukturerne ligger inde i skulderleddet, kan de to sidstnævnte symptomer være svære at få øje på, hvorimod man sjældent er i tvivl om, at der er smerte samt varme eller en dunkende fornemmelse i leddet særlig i hvile. Smerterne kan godt svinde under aktivitet, men vender frygteligt tilbage, når man holder sig i ro igen. Derfor viser der sig ofte smerter i leddet om natten.
En rendyrket "frossen skulder" forekommer heldigvis sjældent.
Her har man smerter i over tre uger, smerterne sætter gradvist ind og er ofte værre om natten, de 40-60 årige er i risikogruppen og forløbet er på op til fire år. Periode inddeles i tre perioder: En smertefuld periode på 2-6 måneder, stivhed i 6-12 måneder og restitution i 2-3 år.
Udtrykket bruges også bredere om en tilstand med smerter og nedsat bevægelighed i skulderleddet.
Årsagerne kan være mange, f.eks. en skade på skulderen, overbelastning eller skæv muskelbalance omkring leddet. Det er vigtigt at blive grundigt undersøgt, og fysioterapeuten kan også hjælpe med råd, vejledning og forskellige behandlingsformer.