Skiskader - Forebyggelse af skiskader

Skiskader - Forebyggelse af skiskader

Hvert år sker der mange skiskader.

Sæsonen for skisport og skiskader er længe begyndt. Hvert år rejser 500.000 danskere på skiferie. Skiene er smurte, støvlerne pudset men hvad med formen? Er den også gjort klar til skiferien?

Hvert år kommer ca. hver tiende dansker skadet hjem fra skiferien. Mange ved godt at benene også skal klargøres, men får det ikke rigtigt gjort. Derfor kommer mange galt af sted og får skader i knæ, ryg eller andre steder. Skaderne viser sig ofte at være brud på knoglerne, læsion af ledbånd eller anden hård påvirkning af et led. Skiferien får en brat afslutning og man må hjem med "knogle-expressen".

^ ⇑ ^

Hvad går galt?

En af de hyppigste skiskader er knæskader og dette særligt for folk, som står på ski. Ved et styrt vrides knæet måske på grund af, at bindingerne er for stramme og derfor ikke falder af ved en bestemt påvirkning. Eller muskulaturen omkring knæet er måske ikke stærk nok til, at modvirke trykket fra en ski på vej ud af kurs. Da musklerne i dette tilfælde ikke støtter knæets strukturer som ledbånd/kapsel, menisk m.m. lægges belastningen over på disse strukturer. Når belastningen bliver tilstrækkelig stor ødelægges vævet, og skaden er sket. Dette ses især ved et vrid i knæet.

^ ⇑ ^

Skiskader, knæskader og brudskader

Undgå skiskader.
Når du er fremme på destinationen og skal ud på ski, så husk at starte hver dag oppe på pisten med 10 minutters opvarmning. Englehop, bensving, knæbøjninger, sidebøjninger, fingergymnastik og nakkeøvelser.
Knæskader:
Oftest set springer det forreste korsbånd pga. af stor påvirkning af skinnebenet i retningen bagud i forhold til lårbenet. Ledbåndet kan være delvis eller fuldt læderet. Afhængig af påvirkningen under skaden kan ledbåndene på siden af knæet også ødelægges. Diagnosen sættes i første omgang ved at teste om ledbåndet er løst, hvilket sker hos læge eller fysioterapeut. Men en helt nøjagtig diagnose kan kun gives ved scanning eller kikkertoperation. Der er mange andre strukturer kan, som udsættes for hård påvirkning under et styrt. I hver side af knæet har vi en menisk siddende, som er en bruskkile med det formål at stabilisere knæleddet samt at give en støddæmpende effekt. Menisken er ofte udsat for skade særligt under et voldsomt vrid i knæet. Man kan f.eks. pådrage sig en løsrivning af tilhæftningen på knoglen eller en revne i menisken. Skader på bruskvævet i knæet ses også.
Brudskader:
Et brud på knoglen ses også hyppigt. Dette ses særligt i ekstremiteterne altså arme og ben. Håndskader er også hyppige, da det er det første man tager fra med idet man styrter. Flere og flere hovedskader er også tilfældet, hvorfor man altid anbefaler at køre med hjelm. Det er ikke sikkert, at man selv er inhabil på ski eller snowboard, men man er jo ikke herre over hvordan alle de andre klarer sig på "brædderne"! For snowboardere kan det også være en fordel at anskaffe sig et rygskjold, som fås på alle skisporssteder, for at nedsætte risikoen for brud på rygsøjlen. Når man styrter på snowboard falder man oftest på "halen" eller ryggen, hvilket naturligvis øger risikoen for brud her. Dette ses ikke så hyppigt hos skiløbere.
Når skaden er sket!
Kommer man til skade eller ser en tilskadekommen, er det vigtigt at danne sig et overblik over:
- Hvad er der sket?
- Skadens omfang
- Skal der tilkaldes ekstra hjælp?.
Akut førstehjælp har stor betydning for at mindske komplikationer i forløbet efter skaden.
Man taler i dag om RCIEM-princippet:
- Ro. Det er vigtigt, at den igangværende aktivitet indstilles.
- Compression. Et elastisk bind eller hvad man har ved hånden lægges omkring området eller leddet. Er der tale om en ankelskade, så lad endelig være med at tage støvlen af da denne virker som en udmærket kompression af området. Læg isen ovenpå dette bind. Stram ikke for hårdt, der skal være blodforsyning til områderne længere "nede".
- Ice. Det skadede område/led nedkøles øjeblikkeligt. På pisten er det jo lige ved hånden med en klump sne, men det må ikke lægges direkte på huden.
- Elevation. Det skadede område holdes/løftes over hjerteniveau.
- Mobilisation. Det skadede område/led bevæges indenfor smertegrænsen, så meget det overhovedet er muligt. Små bevægelser ca. 10-15 gange efterfulgt af ro 2-3 timer, hvor der i denne periode nedkøles 10-15 min. pr. time.
^ ⇑ ^

Er man kommet slemt til skade på ski

bliver man "ekspederet" af samaritterne på pisten og får en tur i "bananen" ned. De ved hvad der skal gøres og man kommer til en læge eller et hospital. Er man selv kommet hjem men finder at skaden er en gene, kan man søge læge og få en professionel vurdering af problemet.

^ ⇑ ^

Forebyggelse af skader på - med ski

Skal man have fuldt udbytte af skiferien skal man være i god fysisk form inden ferien. Man kan træne på egen hånd i motionscenter, men her kan det være en god idé med vejledning i målrettet træning til skiferien. En anden mulighed er at finde forslag til øvelser på nettet (f.eks. www.krop-fysik.dk eller www.skisport.dk). Mange steder tilbyder man også holdtræning med det formål at blive klar til skisæsonen. Træning bør indeholde øvelser, der umiddelbart kan overføres til skiløbet, dvs. dybe knæbøjning af forskellig art, fokus på balancetræning (f.eks vippebræt eller en stor terapibold) samt koordinationstræning. Er du i tvivl, kan du rådføre dig med en fysioterapeut.

Forkert indstilling på skibindinger er en hyppig årsag til overrevne korsbånd. Man kan selv teste sine bindinger ellers kan denne test også ses på www.skisport.dk

Alkohol og skiløb er selvfølgelig heller ikke nogen hensigtsmæssig cocktail. Alkohol sløver, giver som bekendt en dårlig balance og forlænget reaktionstid. Samtidig er man påvirket af alkohol mindre opmærksom på sine omgivelser og risikerer at skade andre på sin færden ned af pisten. Så gem fornøjelsen til after-ski, og husk at "sove den ud" næste formiddag, inden du bevæger dig ud på pisten igen!