Ældreidræt mindsker nedsat funktion i dagligdagen
Flere undersøgelser viser at der er adskillige gode grunde til at træne når man bliver ældre. Ældre, der ikke er fysiske aktive, når de er 60 år, har 50% risiko for at have stor nedsat funktion i dagligdagen, når de måles 1-5 år senere. For fysisk aktive er risikoen kun omkring 10%.
Uanset ens fysiske aktivitetsniveau, forringes kroppens ydeevne med alderen. Ens kondital reduceres efter 35-års alderen med omkring ½% om året - hvis man er rask og fysisk aktiv mindst 30 min. dagligt! Forringelsen skyldes slid på kroppen. Men sliddet på kroppen bliver ikke mindre idet man skåner kroppen - præstationsevnen bliver da endnu ringere med årene.
^ ⇑ ^Kroppens forandring
Kroppens biologiske aldersforandringer:
- Funktionsevnen falder med alderen.
- Knoglerne afkalker allerede fra 20-30 års alderen, og risikoen for knoglebrud øges dermed. Dette sker i højere grad for kvinder ift. mænd.
- I det perifere nervesystem er impulserne længere tid om at nå frem, da overførslen af "besked" fra en nervecelle til en anden forsinkes lidt. Impulshastigheden nedsættes desuden.
- Sanserne forringes. I forhold til træning har vi primært interesse for den kinestetiske sans (knyttet til muskler, led, og sener), vestibulær sansen (ligevægtssansen) og den taktile sans (berøringssansen), som alle mister evnen til at modtage og viderebringe impulser.
- Koordinationsevnen forringes da samspillet mellem centralnervesystemet og sanserne foregår langsommere, som beskrevet i punktet ovenfor. Dvs. balanceevnen forringes.
- Bevægeligheden i leddene nedsættes, hvilket har betydning for kropsholdningen.
- Muskeludholdenheden og muskelkraften reduceres. Antallet af muskelfibre bliver mindre.
- Kredsløbet påvirkes med alderen. Den max. iltoptagelse falder, lungeventilationen falder og maksimalpulsen nedsættes. Kredsløbet i arme og ben forringes og blodtrykket stiger med alderen.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet modvirker aldringens virkninger og...
- Konditionen forbedres.
- Hjertet vokser og den elektriske styring af hjerteslaget styrkes. dvs at hjertet kan præstere mere effektivt arbejde og samtidig bliver hvilepulsen mindre.
- Blodtrykket bliver lidt lavere i hvile, når man er fysisk aktiv dagligt.
- Blodets indhold af kolesterol sænkes og risikoen for blodpropper nedsættes.
- Immunforsvaret forbedres, idet de hvide blodlegemer styrkes.
- Lungefunktionen forbedres igennem en bedre kondition, luftvejene får øget volumen.
- Stofskiftefunktionen stimuleres. Energiforbruget for musklerne øges, og da det er musklerne (som udgør en meget stor del af kroppens vægt) der omsætter energi i form af glykose og fedtstoffer, forebygges vægtstigning.
Bevægeapparatet kan styrkes på flere måder
- Musklerne:
- Den hurtige muskelkraft forringes. Derimod kan den statiske kraft bibeholdes gennem træning. Dvs. træning af både de "hurtige og langsomme" muskelfibre er vigtig.
- Nervesystemet:
- Nerveledningsevnen styrkes. Hjernen bliver uafbrudt orienteret om bevægeapparatets stilling og de ændringer, der sker ved muskelaktivitet. Herved styrkes bl.a. stillingssansen og dermed balancen. Hurtigheden i kroppens bevægelser forbedres, beskederne tilbage til musklerne forbedres og alt sammen nedsætter risikoen for f.eks. at falde.
- Leddene:
- Bruskvævet kan "styrkes" og hele igen gennem fysisk aktivitet og vekslende vægtbæring (f.eks. cykling). Produktionen af ledvæsken stimuleres gennem aktivitet og ledkapslen styrkes. Herved forebygger man slidgigt.
- Knoglerne:
- Styrkes gennem fysisk aktivitet og tyngdekraften (vægtbærende funktioner). Opbyggelsen af nyt knoglevæv stiger.
Ældreidræt kan forebygge livssygdomme som...
Hjertekarsygdomme, Lungesygdomme, Overvægt og type-2 diabetes, Sygdomme i bevægeapparatet, Sygdomme i hjernen.
Den psyko-sociale effekt
Ydermere er der vist stor psyko-sociale effekt ved at ældre træner. De klarer sig selv i længere tid end gennemsnittet, kan blive i egen bolig, får noget socialt ved at være sammen med andre mennesker osv. Alt til sammen giver dem følelsen af at være i besiddelse af et større overskud såvel fysisk som socialt.